/\

ANNONCE

Foto: Foto: Shutterstock

Steder

Syv bedste tips til Sherry-trekanten

Det sydlige Andalusien er verdensberømt for den unikke hedvin sherry, men er også fuld af spændende naturoplevelser, historie og arkitektur.

Sherryvinen kommer fra den såkaldte sherry-trekant i den sydligste del af Andalusien i Spanien. Sherry-trekantens hjørner udgøres af de tre byer Jerez, Sanlucár de Barrameda og El Puerto di Santa Maria.

Jerez ligger 15 kilometer inde i landet og regnes med sine 200.000 indbyggere for vinområdets hovedstad, mens den charmerende havneby El Puerto di Santa Maria ligger pittoresk i Cádizbugten. Sanlucár de Barrameda grænser derimod op til Atlanterhavet og er derfor også den mest vindblæste by af de tre. Sanlucár er hjemsted for den særlige sherry Manzanilla, som er kendetegnet ved sin salte smag og friske karakter.

Andalusien er den mest tørre og varme region i hele Spanien, og den kalkrige og kridhvide jord i sherry-trekanten – albariza – er især kendt for sin betydning i sherry-produktionen, som historisk set har været det bærende fundament i området, både økonomisk og kulturelt.

Andalusien har alt i alt omkring 8.400.000 indbyggere og er arealmæssigt den næststørste autonome region i Spanien. Regionen er inddelt i otte provinser, hvoraf Sevilla er den største.

Foto: Hotel Villa Jerez

Hotel Villa Jerez

Ikke det mest centrale hotel i Jerez - men afgjort et af de mest charmerende og smukkeste. Dette femstjernede hotel blev oprindeligt bygget som privat bolig for sherry-familien Domecq i 1950'erne med en endeløs pool og smukke haver at slentre i. I dag fungerer det som et afslappende tilflugtssted for besøgende fra hele verden.

Hotel Villa Jerez

Avda. de la Cruz Roja 7, 11407 Jerez de la Frontera

Vis på kort

Mesón del Asador

En drøm for kødelskere. Enkelt, rustikt - og rigtig godt. Store portioner og desuden et perfekt sted at sidde og betragte folk; her er der altid overfyldt og støjende.

Mesón del Asador

Calle Remedios 2, 11403 Jerez de la Frontera

Vis på kort

Foto: Shutterstock

Bodegas Tio Pepe

Det går naturligvis ikke at besøge sherry-trekanten uden også at besøge nogle sherry-producenter. Gonzales-Byass er en af de største og mest kendte, ikke mindst på grund af den friske fino-sherry Tio Pepe. Normalt er det ikke noget problem bare at droppe ind på et besøg, men for en sikkerheds skyld anbefaler vi, at du ringer eller mailer i forvejen.

Bodegas Tio Pepe

Calle de Manuel María González, 12, Jerez de la Frontera

Vis på kort

Fiestas de la Vendimia

Sherry, flamenco, heste, koncerter og Iberico-skinke. Jerez' berømte høstfestival "Fiestas de la Vendimia" skydes i gang hvert år i september måned og forvandler i tre uger den normalt lidt søvnige by til et karneval døgnet rundt med mad, drikke og dans overalt.

Fiestas de la Vendimia

Foto: Resturante Poma

Poma

I kystbyen Sanlucár de Barrameda er der masser af rigtig gode fiskerestauranter, og egentlig kan du bare lukke øjnene og pege for at finde det rigtige sted til en god vinfrokost. Vil du være helt sikker i din sag, så skal du vælge Poma: afslappet, charmerende, veltilberedt mad.

Poma

Avda. Portico de Bajo de Guía 6, Sanlucár de Barrameda

Vis på kort

Foto: Shutterstock

Iglesia Mayor Prioral

Hører du til dem, som også gerne vil have åndelig føde i ferien? Så gå ikke glip af denne flotte kirke, der blev udnævnt til verdensarv i 1982, og som byder på både barokarkitektur og gotisk arkitektur.

Priory Church

Plaza España, 11500 El Puerto de Santa Maria

Vis på kort

Gratis indgang.

Los Toruños Natural Park

Smukt naturreservat, som blev oprettet for at beskytte og bevare områdets økologiske arv. Perfekt for dig, som vil have aktivitet og eventyr - klatr op i nogle af udsigtstårnene, og gå gennem området via de mange træbroer.

Los Toruños Natural Park

Blev du inspireret af denne artikel?

Giv den en thumbs up!

likes

Sidst ændret: 8 marts, 2018

ANNONCE

Luk kort

Kategori

Fra artiklen

Del tips

Luk

Leder du efter noget specielt?

Filtrer din søgning

Luk