/\

ANNONCE

Shanghai. Foto: Shutterstock
Shanghai. Foto: Shutterstock

Steder

Gode spisesteder i Shanghai

Shanghai er en kulturel smeltedigel. Det opdager du, når du sætter dig til bords og kan få mad fra hele Kina - og såmænd også Italien.

Overlegent

Ord kan ikke rigtig beskrive, hvordan det er at spise på Ultraviolet by Paul Pairet. Når du spiser 20 forskellige ekstraordinære retter, bliver både dit sind og din mund overvældet. Gæster bliver fra et udpeget mødested ført til et hemmeligt sted og et rum uden vinduer. Her skifter projektioner på væggen og bordet med hver servering, ligesom lugtene, lydene og endda rummets temperatur. Det er virkelig en spiseoplevelse for livet og er alene turen værd til Shanghai.

Ultraviolet by Paul Pairet

Drømmedumplings

Selvom Shanghai nu er fyldt med femstjernede internationale spisesteder, kan de små lokale restauranter stadig være med. Shanghais mest ikoniske ret er de vanedannende suppe-dumplings Xiao Long Bao. Disse små lækre pakker fås på hole-in-the-wall restauranter over hele byen, men du går ikke fejl af den mangeårige restaurant Jia Jia Tang Bao på People's Square.

Jia Jia Tang

90 Huanghe Rd, Huangpu District

Vis på kort

Foto: 8½ Otto e Mezzo BOMBANA

Italiensk mad, når det er bedst

Den italienske kok Umberto Bombana - hvis restaurant i Hong Kong af samme navn (8½ Otto e Mezzo BOMBANA) har tre Michelin-stjerner - har bestemt ikke mistet grebet om italiensk madlavning efter at have boet i Asien i 15 år. Med en perfekt service og en dejlig udsigt over Huangpu-floden, kunne denne dyre italienske restaurant meget vel være den bedste i Shanghai. Hvis du kan spise mere efter deres White Truffle Risotto, steak eller hjemmelavede pasta, så forkæl dig selv med deres Tiramisu - den er udsøgt.

8½ Otto e Mezzo BOMBANA

6-7/F, Mission Building, 169 Yuanmingyuan Road, Huangpu District

Vis på kort

Bedstemor ved bedst

Hos Shanghai Grandmother er der en livlig atmosfære, og du får både god kinesisk mad og store portioner. Der er næsten altid kø for at komme ind, men det går hurtigt, og så snart du har fået plads, er servicen virkelig effektiv. Sørg for at bestille sweet & sour pork belly og fried liver in soy sauce, som begge smager himmelsk.

Shanghai Grandmother

70 Fuzhou Rd, WaiTan, Huangpu District

Vis på kort

Et lille stykke paradis

Lost Heaven er et favoritsted for udstationerede i Shanghai. Restauranten serverer lækre traditionelle Yunnan-retter lavet af opskrifter fra minoritetsstammer, der bor i Yunnan-provinsen i den sydvestlige del af Kina. Restaurantens interiør - med dens væld af fotografier, kunst, håndværk og skriverier - sælger varen, ligesom den udendørs tagterrasse, når vejret tillader det. Prøv Burmese-style Shrimp Salad og Ancient Trail Crispy Chicken.

Lost Heaven

17a Yanan East Road Huangpu District

Vis på kort

Blev du inspireret af denne artikel?

Giv den en thumbs up!

likes

Sidst ændret: 14 marts, 2018

ANNONCE

Luk kort

Kategori

Fra artiklen

Del tips

Luk

Leder du efter noget specielt?

Filtrer din søgning

Luk