/\

ANNONCE

Man kan håndfodre hjortene i Skandinavisk Dyrepark. Foto: Skandinavisk Dyrepark
Man kan håndfodre hjortene i Skandinavisk Dyrepark. Foto: Skandinavisk Dyrepark

Steder

Bliv dus med dyrene på Djursland

Kan man træne en haj? Og hvordan er det at sove med giraffer? Jyllands næsetip er spækket med spændende dyreparker, hvor man får anderledes oplevelser og kommer helt tæt på dyrene.

Djurslands dyreparker har desuden det tilfælles, at de er aktivt involverede i naturbeskyttelse og bevarelse af truede dyrearter – i regnskoven, på savannen, i havet og den skandinaviske vildmark.

Fra Afrikakuplen i Randers Regnskov. Foto: Randers Regnskov

Randers Regnskov

Det meste af året kunne det skandinaviske klima godt bruge lidt på plussiden, men Randers Regnskov er (næsten) som et lynvisit til troperne. Her er varmt, fugtigt og frodigt året rundt og legende aber, skildpadder og eksotiske fugle færdes frit under kuplerne sammen med regnskovens gæster. Man kan opleve lugte, lyde og dyr fra flere kontinenter og se forunderlige tropefisk, sære natdyr og sågar leoparder. Udenfor kuplerne er der også en park med legeplads og bondegårdsdyr, og det store naturområde Vorup Enge med fritgående bisonokser er indenfor familievenlig gåafstand.

Randers Regnsjov

Tørvebryggen 11, Randers

Vis på kort

Skandinavisk Dyrepark har god plads til sine 80 forskellige arter. Foto: Skandinavisk Dyrepark

Skandinavisk Dyrepark

Man kan møde rensdyr, ulve og brune bjørne og masser af andre dyr fra det vilde Skandinavien i Skandinavisk Naturpark, hvor dyrene har mere end 47 hektar at boltre sig på. Her er plads nok til at dyrene kan bevare deres naturlige adfærd, men alligevel kommer man som besøgende helt tæt på dem fra parkens gangbroer og stisystemer. Dyreparken er kendt for et af verdens bedste isbjørneanlæg og kan bryste sig af verdens største voliere til havørne. Man kan følge med, når rovdyrene får mad og selv få lov at håndfodre hjortene med specialfremstillet foder. Vil man have en helstøbt vildmarksoplevelse, kan man overnatte i sametelt eller shelter, lave mad over bål og gå på guidet aftenvandring blandt parkens dyr.

Skandinavisk Dyrepark

Nødagervej 67b, Kolind

Vis på kort

Sæsonstart: 27. april 2018.

Giraffer på savannen i Ree Park safari. Foto: Lise Hannibal

Ree Park Safari

På Landrover Safarien går det over stok og sten blandt fritgående giraffer, strudser og næsehorn. Undervejs fortæller guiden om dyrenes levevis og fascinerende personligheder. F.eks. har næsehornet et iltert temperament, mens gepard-hunnen er yderst kræsen med sit valg af partnere. Det har derfor krævet en del krumspring at avle de 25 geparder, der er født her siden 2002. På savannen møder man desuden løver, zebraer, gnuer, antiloper og mange andre dyr fra det afrikanske kontinent mens man på mini-togtur gennem prærien kan se bisoner, bjørne og ulve.Som noget helt særligt kan man overnatte i safarilodge blandt girafferne på savannen eller prøve at fodre aber og lukke løverne ud som Dyrepasser for en dag.

Ree Park safari

Stubbe Søvej 15, Ebeltoft

Vis på kort

Kattegatcentret

Kattegatcentret ved Grenaa Havn glimrer med alsidighed og gode havhistorier. Her er alt fra hands-on oplevelser i røre-bassiner med krabber, søstjerner og fisk til træning af tropiske hajer og smagsprøver på tang-chips. Den forundelige verden under havet formidles med humor og masser af syret fakta - hvem vidste f.eks. at det er han-søheste, der ruger æg ud eller at den almindelige vandmand hverken har hjerne eller hjerte, men til gengæld spiser med numsen? I Kattegatcentret kan man sætte trumf på akvarieoplevelsen ved at dykke med hajerne eller sågar sove i deres selskab. Er man her med mindre børn skal man huske at sætte tid af til det udendørs sælbassin og legeområde med vandleg og kæmpe klatrefisk. Akvariet blev kåret som Nordeuropas Bedste Akvarium i 2016 af det svenske rejsesite www.barnsemester.se

Kattegatcentret

Færgevej 4, Grenaa

Vis på kort

Blev du inspireret af denne artikel?

Giv den en thumbs up!

likes

ANNONCE

Luk kort

Kategori

Fra artiklen

Del tips

Luk

Leder du efter noget specielt?

Filtrer din søgning

Luk