/\

ANNONCE

New York Café. Foto: Tyra Tollstoy Hoffman
New York Café. Foto: Tyra Tollstoy Hoffman

Steder

Bedst i Budapest

Budapest er en af de smukke hovedstæder i Europa. Med Tokaji-vinene, operascenen, restaurantkulturen, kunsten og de termiske bade er byen det perfekte sted for alle, der elsker at forkæle sig selv. Filmproduceren Csaba Czinkoczky fortæller om sine yndlingssteder.

Restauranter

Tom George

Tom George er en trendy, italiensk restaurant og café i centrum af Budapest. De har et varieret menukort, en god beliggenhed og en skøn atmosfære. 

Október 6, Pest
tomgeorge.hu

New York Café

En af byens mest eksklusive mødesteder i aristokratiske omgivelser. Den lækre mad kombineret med den flotte og detaljerede indretning garanterer en fantastisk oplevelse.

Erzsébet krt. 11, Pest
newyorkcafe.hu

Déryné. Foto: Tyra Tollstoy Hoffman

Déryné

Déryné er en livlig og glamourøs bistro, hvor du kan bestille morgenmad frem til kl. 11:30 og høre livemusik om eftermiddagen, mens du læser en af de internationale aviser, der ligger fremme til det samme.

Krisztina tér 3, Buda
bistroderyne.com

Párizi. Foto: Tyra Tollstoy Hoffman

Cafés

Walzer Café

En lille café med få borde, men fantastiske kager og bagværk. Walzer Café er også kendt for sine venlige tjenere, og ejeren er ofte selv til stede i caféen for at hilse på gæsterne.

Tancsics Mihály Utca 12

Párizsi

Et absolut must. I toppen af Budapests smukkeste art nouveau-bygning, oven over boghandelen, finder du Párizsi, draperet i guld.

Andrássy ut 39, Pest

Bambi Presszó

Tiden har stået stille her, siden byens kulturelle elite flyttede ind i 1960'erne. Den drives af en ældre "babushka", som ikke smiler, med mindre hun absolut skal. Stedet er et besøg værd bare for at møde hende.

Frankel Leó utca 2–4, Buda

… og seværdighederne:

Citadellet. Foto: Shutterstock

Citadellet

Citadellet på Buda-sidan har den allersmukkeste panoramaudsigt.

Margareta-øen

Budapests grønne lunge er en ø midt i Donau, som er næsten dækket med flotte parker. Den er et populært mål for de lokale, især løberne.

Picknick på Frihedsbroen

Når aftensolen kigger frem, myldrer Frihedsbroen med romantikere, der medbringer brød, ost og vin i deres picnickurve.

Palace of Miracles

I indkøbscenteret Campona finder du dette interaktive videnskabsmuseum for børn. Gå en tur på "månen", og mærk den lave tyngdekraft, eller prøv "mirakelcyklen".

Nagytétényi út 37-43

Operahuset

Operahuset i Budapest blev bygget i 1884 og er en af Europas smukkeste bygninger fra nyrenæssancen. Gå en tur i bygningen om dagen, eller oplev en forestilling i verdensklasse om aftenen

Andrássy út 22

Budapests termiske bade

Ungarn har et et væld af varme kilder, og Budapest er den eneste hovedstad i verden, som myldrer med termiske bade. Budapest er også kendt som "badenes by". Nyd et forløsende bad i Széchenyi-badet, Gellért-badet eller Rudas-badet. 

Tekst: Camilla Tollstoy

Blev du inspireret af denne artikel?

Giv den en thumbs up!

likes

ANNONCE

Luk kort

Kategori

Fra artiklen

Del tips

Luk

Leder du efter noget specielt?

Filtrer din søgning

Luk