/\

ANNONCE

Fly

Spørg piloten: Er det muligt at flyve “over” vejret?

Selv de mest erfarne rejsende har mange spørgsmål til, hvordan fly fungerer.Hvordan reagerer fly på vejrforhold? Hvad betyder al støjen? Hvordan letter og lander de? Eksperterne med alle svarene er, selvfølgelig, piloterne.

Om Jostein Sørli                         

Alder: 34
Karriere:  Mens Jostein uddannede sig til pilot, arbejdede han som en del af lufthavnspersonalet i Tromsø. Derefter fløj han Boeing 737-fly for et andet flyselskab, indtil han kom til SAS for tre år siden.
Hjemmebase: OSL
Flyver: Boeing 737
Antal flytimer: 3500

Read more

Er det muligt at flyve “over” vejret?
- Carl

Hej Carl

Med de moderne jetfly, vi har i dag, flyver vi faktisk over vejret det meste af tiden. I Skandinavien har vi ofte ugunstigt vejr om efteråret og vinteren, og det meste af tiden tager vi flyet et godt stykke op over det for at få en rar og behagelig flyvetur.

Om sommeren kan tordenskyer dog, specielt over Centraleuropa, vokse sig op i meget store højder, endda højere end vores fly kan flyve. Det tvinger os til at flyve rundt om dem, da disse skyer indeholder ekstremt vejr, vi ikke vil flyve i.

Et sådant vejr kan indeholde torden og lyn, hagl og stærk vind. Nogle gange kan vi nemt se disse skyer gennem vores vinduer. Men andre gange kan de være gemt indeni andre skyer, og hvis det er mørkt udenfor, kan det være, at vi ikke ser dem.

Alle vores fly har radarsendere og -modtagere monteret på næsen, og det hjælper os med at opdage og navigere rundt om vejret. Radaren registrerer dråber af vand og is og viser os på den måde, hvor der er intensive skyformationer. Med denne information kan vi som regel let navigere rundt om eventuelle store skyformationer.

Når vi skal lette og lande i lufthavne, er vi nogle gange tvunget til at flyve gennem dårligt vejr. For det meste oplever de rejsende det blot som lidt let turbulens. Nogle gange kan de dog føle ubehag på grund af stærk vind og turbulente forhold. Jeg kan forsikre dig om, at alle fly er bygget og certificeret til at modstå sådanne forhold og meget mere.

First Officer Jostein Sørli

Blev du inspireret af denne artikel?

Giv den en thumbs up!

likes

Sidst ændret: 8 januar, 2019

ANNONCE

Luk kort

Kategori

Fra artiklen

Del tips

Luk

Leder du efter noget specielt?

Filtrer din søgning

Luk